#36 Efter Alta – Lillefjord

En formiddag med svung i pøllerne

Efter mange timer i ly fra myggene måtte vi se i øjnene, at det ikke gik at sidde inde i teltet og kukkelure meget længere. Vi pakkede os godt ind og bevægede os ud på den dødens farlige mission: Lav Morgenmad.

Da missionen var gennemført galt det hurtigst muligt om at sluge resultatet, så vi igen kunne søge ly i teltet, hvor vi kunne begynde at gøre os klar til dagens cykeltur. Vi vidste i forvejen at det ville gå ned ad i 35 km, så vi havde noget at se frem til!

Det gik ganske rigtigt ned ad, og det gjorde vi kunne holde omkring 30 km/t i snit over de første 35 km. Det har ikke gået så stærkt før på hele turen.

Efter 60 km holdte vi en god kaffepause i byen Olderfjord inden vi bevægede os ud på endnu en af Norges nationale veje. Som nævnt tidligere, så i stedet for at cykle til Honningsvåg, fik vi et råd af en belgier om at cykle til Havøysund og derfra tage Hurtigruten til Honningsvåg. Dette gør, at vi undgår en lang og ubehagelig tunnel inden Honningsvåg, og turen skulle også være meget smuk på vej mod Havøysund – og om den er! Vi har endnu en gang været så heldige at sol og blå himmel ramte os, da vi er i et smukt område, og det vi har set indtil videre mod Havøysund, har været noget at det flotteste på hele turen! #wow

I Olderfjord snakkede vi om at ville køre så langt mod Havøysund, at vi kunne nå Hurtigruten i morgen tidlig, men da vi manglede omkring 50 km kom der en rasteplads, hvor der var markeret at der var vandrestier. Vi valgte så at slå lejr der, og vil bruge i morgen formiddag på at tjekke den vandresti ud. Rastepladsen er en af de bedre af slagsen! Der er et vandløb, toilet m. skyl, håndvask, en vandslange og stikkontakt! Første gang at vi har kunne lade uden at have lejet os ind et sted eller siddet på en tank.

I og med at vi ikke når Hurtigruten i morgen i Havøysund (den går kl. 09.15), så vil vi cykle der ind og campe i nærheden til mandag, hvor vi så vil tage færgen til Honningsvåg. Der fra vil vi formentlig cykle til Nordkap, og undersøge mulighederne for at kunne slå lejr et sted.

Turen

Den hurtigste dag på hele turen mod Nordkap!

Billeder